Af cand. Psych. Niels Peter Rygård

Kommunerne er klemt på pengepungen, og samtidig er anbringelser blevet dyrere. Men der findes alternativer, som bare sjældent bliver udnyttet – hvorfor ikke? Det drejer sig om børnene af de ca. 3 % af danske forældre, som ikke kan tage sig af deres børn, fordi de enten selv blev omsorgssvigtede som små, er for psykisk syge, og/ eller er ude i omfattende langvarigt misbrug.

I de 30 år jeg har praktiseret som børnepsykolog, har jeg nået at opleve 4 kommunale anorexiperioder:

10. feb. 2010 13.41 DR Indland (klik for at se indlægget)

Plejefamiliernes Landsforening frygter, at Kalundborg kommune vil presse plejefamilierne ved at fjerne supervisionen og hjælpen til det enkelte barn.

- Dermed gør man plejefamilierne til personlige gidsler for kommunens økonomi ved at presse dem til lønnedgang under trusler om, at man ellers finder andre anbringelser til børnene, siger foreningens formand Jens Vegge Bjørck.

Faglighed i fokus

Flere kommuner udfordrer lov om truede børn
Flere kommuner er begyndt at sætte faste kvoter og loft over den hjælp de giver til udsatte unge, fordi udgifterne på området er hastigt stigende.
I Randers vil kommunen hjemtage børn anbragt på døgninstitution og i familiepleje til et lokalt tilbud.
I Faxe er der sat loft over, hvor mange børn der skal være fjernet om 3 år: 95 mod nu 125.
I Høje-Taastrup har sagsbehandlerne ordre om at vælge familiepleje frem for døgninstitution, og også i Aalborg, Kerteminde, Skanderborg, Århus, Viborg og Lejre er kommunerne ved at finde besparelser på området.