Udsatte børn har brug for kommunalt sporskifte
Kronik i Kristelig Dagblad af Peter Aalbæk, formand Børns Vilkår
Peter Aalbæk, fmd. f. Børns Vilkår skriver, at mange tror, at vedtagelse af Barnets Reform vil løse problemerne med kommunernes manglende indsats i forhold til overgreb på børn. Det er ikke tilfældet.
Barnets Reform vil styrke udsatte børns rettigheder, svække udredningsarbejdet og ikke løse de grundlæggende finansieringsproblemer. Reformen lider først og fremmest af at være et slagsmål om rettigheder og procesregler.
Der mangler fokus på mål, effekt og kvalitet i indsatserne. Det primære må være socialfagligt arbejde af høj kvalitet og med god effekt.
Når kommunerne svigter kræver vi skærpede regler og mere kontrol, men det er næppe den rigtige vej at gå. Københavns Kommune har med et socialt barometer skabt grundlag for systematisk at sætte mål og evaluere effekt af indsatser for udsatte børn. Det giver indblik i problemernes omfang og karakter og grundlag for at sætte mål og vælge metoder og opnå viden om, hvad der virker.
Få kommuner har tilsvarende viden om udsatte børn. De har masser af overordnede mål, metoder og processer, men meget lidt viden. Derfor bærer de selv ansvaret for, at Folketinget kræver flere stramninger. Når vi ikke kan drøfte mål. effekter og evaluering diskuterer vi proces og rettigheder.
Kvalitet i opgaveløsningen handler i høj grad om uddannelse, videreuddannelse og ledelse. Ca. 2.000 sagsbehandlere arbejder med udsatte børn - kun 400 af dem har gennemført eller er i gang med en diplomuddannelse. Hver 3. medarbejder i socialpædagogisk stilling er uuddannet og en del pædagoger på behandlingsstederne har ikke videreuddannelse.
Vi bør ikke tillade, at ufaglærte kan arbejde på vore opholdssteder og institutioner.
Hver 3. daginstitution har over 10% udsatte børn og halvdelen af alle børn med svag hjemmebaggrund er koncentreret i 20% af daginstitutionerne. Mange dagtilbud arbejder med udsatte børn, selvom næsten ingen af pædagogerne har særlig viden på feltet.
Fagpersoners uddannelse er langt under det niveau vi burde acceptere.
En banebrydende reform af arbejdet med udsatte børn og unge vil kræve, at kommunerne:
1) Systematisk etablerer den nødvendig viden om omfang og karakter af udsatte børns problemer.
2) Systematisk evaluerer effekter af foranstaltningerne.
3) Lægger budgetter på baggrund af viden om problemer og udfordringer.
Det vil kræve, at Folketinget:
4)Sætter turbo på diplomuddannelserne
5) Gennemfører yderligere specialisering på det socialpædagogiske arbejdsområde og afskaffer uuddannet arbejdskraft
6) Fastsætter krav om særlig efteruddannelse om udsatte børn for visse pædagoger i daginstitutionerne.
Viften er ikke udtømmende, men nødvendig, hvis ambitionen for alvor er ar forbedre effekterne af indsatsen for udsatte børn.
kilde: Kristelig Dagblad
Peter Aalbæk, fmd. f. Børns Vilkår skriver, at mange tror, at vedtagelse af Barnets Reform vil løse problemerne med kommunernes manglende indsats i forhold til overgreb på børn. Det er ikke tilfældet.
Barnets Reform vil styrke udsatte børns rettigheder, svække udredningsarbejdet og ikke løse de grundlæggende finansieringsproblemer. Reformen lider først og fremmest af at være et slagsmål om rettigheder og procesregler.
Der mangler fokus på mål, effekt og kvalitet i indsatserne. Det primære må være socialfagligt arbejde af høj kvalitet og med god effekt.
Når kommunerne svigter kræver vi skærpede regler og mere kontrol, men det er næppe den rigtige vej at gå. Københavns Kommune har med et socialt barometer skabt grundlag for systematisk at sætte mål og evaluere effekt af indsatser for udsatte børn. Det giver indblik i problemernes omfang og karakter og grundlag for at sætte mål og vælge metoder og opnå viden om, hvad der virker.
Få kommuner har tilsvarende viden om udsatte børn. De har masser af overordnede mål, metoder og processer, men meget lidt viden. Derfor bærer de selv ansvaret for, at Folketinget kræver flere stramninger. Når vi ikke kan drøfte mål. effekter og evaluering diskuterer vi proces og rettigheder.
Kvalitet i opgaveløsningen handler i høj grad om uddannelse, videreuddannelse og ledelse. Ca. 2.000 sagsbehandlere arbejder med udsatte børn - kun 400 af dem har gennemført eller er i gang med en diplomuddannelse. Hver 3. medarbejder i socialpædagogisk stilling er uuddannet og en del pædagoger på behandlingsstederne har ikke videreuddannelse.
Vi bør ikke tillade, at ufaglærte kan arbejde på vore opholdssteder og institutioner.
Hver 3. daginstitution har over 10% udsatte børn og halvdelen af alle børn med svag hjemmebaggrund er koncentreret i 20% af daginstitutionerne. Mange dagtilbud arbejder med udsatte børn, selvom næsten ingen af pædagogerne har særlig viden på feltet.
Fagpersoners uddannelse er langt under det niveau vi burde acceptere.
En banebrydende reform af arbejdet med udsatte børn og unge vil kræve, at kommunerne:
1) Systematisk etablerer den nødvendig viden om omfang og karakter af udsatte børns problemer.
2) Systematisk evaluerer effekter af foranstaltningerne.
3) Lægger budgetter på baggrund af viden om problemer og udfordringer.
Det vil kræve, at Folketinget:
4)Sætter turbo på diplomuddannelserne
5) Gennemfører yderligere specialisering på det socialpædagogiske arbejdsområde og afskaffer uuddannet arbejdskraft
6) Fastsætter krav om særlig efteruddannelse om udsatte børn for visse pædagoger i daginstitutionerne.
Viften er ikke udtømmende, men nødvendig, hvis ambitionen for alvor er ar forbedre effekterne af indsatsen for udsatte børn.
kilde: Kristelig Dagblad